Pletfjerningsvejledning

Pletter generelt
Stryg aldrig noget, der er plettet – korrekt! Varmen forsegler simpelthen pletten. Den eneste undtagelse er tøj med stearin på. Vores tip: Dæk pletten med et sugende stykke papir, lad strygejernet glider langsomt over pletten, og se papiret absorbere voksen.

Møl
Den eneste måde, du kan mølsikre dit tøj på, er ved at opbevare det med mølkugler – forkert! Mølkugler kan have en meget stærk lugt og er ikke altid nødvendige for at beskytte dit tøj. For det første hader møl lys og at blive forstyrret. Derfor skal du med jævne mellemrum åbne skuffer og ryste dit tøj - det kan afholde møllene fra at hygge sig i dine kashmirbluser. Vores tip: Møl hader også varme, så vask tøjet ved høj temperatur – eller, hvis tøjet er for sart til det, kan du lægge det i en plastikpose i fryseren i 24 timer.

Blod
Blodpletter er umulige at fjerne – forkert! Prøv at suge blodet op med salt. Vask derefter tøjet ved lav temperatur.

Rødvin
Hvidvin kan fjerne en rødvinsplet – korrekt! Hæld hvidvin på det, du har spildt rødvin på, dæk det med masser af salt, og vask det derefter.

Tyggegummi
Tyggegummi kan ikke fjernes fra tekstiler – forkert! Det virker måske, som om det bliver siddende for evigt, men hvis du lægger tøjet i fryseren nogle timer, kan du sikkert pille tyggegummiet af. Vores tip: Dryp et par dråber flydende lightervæske på et rent klæde (test først på en søm eller et skjult sted), gnid det derefter over det resterende tyggegummi, og vask normalt.

Blæk 
Blæk kan fjernes fra tøj med opvaskemiddel – korrekt! Læg først tøjet under den kolde hane, indtil vandet er rent. Påfør derefter opvaskemiddel på bagsiden af pletten. Skyl igen med koldt vand, og vask som normalt.

Sved 
Gamle svedpletter er meget vanskelige at fjerne – ja og nej! Det kan være lidt svært, men de kan godt gå væk. Svedpletter er ulempen ved mange vintage-stoffer, men du kan fjerne dem ved at opløse en spiseske farveløs eddike i 2,5 dl varmt vand og derefter duppe og aftørre svedpletten med en svamp dyppet i opløsningen. Vask som normalt. Hvis pletten (og lugten) ikke forsvinder, kan du lægge tøjet i blød i en opløsning af en tsk. boraks opløst i 1/2 liter varmt vand. Vask som normalt, og lad det tørre i fri luft.

Til den perfekte morgenmad

Til den perfekte morgenmad

Stort udvalg af kaffemaskiner, elkedler, brødristere og frugtpressere.

Se BRAUNS store udvalg af morgenmadsapparater her! 

Morgenmadsapparater