Citron-marengspie

  • 0 of 5

Disse produkter blev brugt:

Ingredienser

Til bunden:

  • 175 g koldt smør - skåret i tern på ca. 1 cm.
  • 250 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 1/4 tsk. salt
  • 0,8 dl isvand

Til fyldet:

  • 4,75 dl vand
  • 200 g sukker
  • 60 g maizena
  • 5 æggeblommer, piskede 
  • 60 g smør
  • 1,8 dl citronsaft
  • 1 spk. revet citronskal
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt

Til marengsen:

  • 5 æggehvider - stuetemperatur
  • 1/2 tsk. bagepulver vinsten (fås i helsebutikker)
  • 1/4 tsk. salt
  • 1/2 tsk. vaniljeekstrakt
  • 150 g sukker

Citron-marengspie

Fremgangsmåde

Bunden
Sørg for at alle ingredienser er så kolde som muligt. Bland smør, mel, sukker og salt med en Braun foodprocessor i en stor skål. Bland til det ligner groft mel og begynder at klumpe sammen. Sprøjt vand over, lad det hvile i 30 sekunder og og kør derefter meget kort igen, til dejen begynder at hænge sammen og slipper skålens sider. Vendes ud på et let melet bord og trykkes sammen til en plade. Pak dejen ind i film og lad den hvile køligt i mindst 20 minutter.

Lad dejen få stuetemperatur igen, hvis den er for hård at rulle ud. Rul dejen ud på en plade eller et meldrysset bord, til den er cirka 3 mm tyk. Skær en cirkel ud, som er ca. 5 cm større end tærteformen, og læg dejen i formen ved at folde den halvt over eller rul den hen over en kagerulle. Lad ca. 1,5 cm af dejen hænge ud over tærteformens kant og skær den pænt ud. Sæt den i køleskabet i 30 minutter.

Varm ovnen op til 180℃. Læg bagepapir hen over bunden og drys metalkugler eller tørrede bønner hen over for at forhindre, at dejen "puffer op". Bages i 20-25 minutter. Fjern forsigtigt bagepapiret og bag videre i 10-15 minutter, til den er gylden. Køles helt af før den fyldes.

Fyldet:
Bring vandet i kog i en stor tykbundet gryde. Tag den af varmen og lad den stå i 5 minutter. Pisk sukker og maizena sammen. Tilsæt blandingen gradvist til det varme vand og pisk,til det er blandet helt. Sæt igen gryden over ved medium varme, mens du pisker konstant, indtil blandingen kommer i kog. Blandingen bliver meget tyk. Tilsæt cirka 2,4 dl af den varme blanding til de piskede æggeblommer, mens du pisker med en Braun håndmixer, til den er glat. Mens du pisker kraftigt, tilsættes de opvarmede æggeblommer. Bliv ved at røre til blandingen kommer i kog. Tag den af varmen og rør smørret i til det er helt opløst. Tilsæt citronsaft og -skal samt vanilje og rør til det er blandet. Hæld blandingen i den færdige bund. Dæk med film for at forhindre, at der danner sig skind på overfladen og køl af til stuetemperatur.

Marengs:
Varm ovnen op til 190℃. Med en Braun håndmixer piskes æggehviderne stive med bagepulver, salt og vaniljeekstrakt til der dannes bløde toppe. Tilsæt sukkeret gradvist under piskning til der dannes stive, blanke toppe. Hæld oven på den afkølede tærte, således at marengsmassen når helt ud til bundens kant og den er helt forseglet. Du kan også trykke marengsen ud over tærten med en sprøjtepose. Bag i 15-25 minutter til den er gylden. Lad tærten afkøle på en rist. Spises inden for 6 timer for at undgå, at bunden bliver blød.

Skriv en kommentar

Bedømmelse